Om Tømrermester Nikolaj Toxværd ApS

Historien om Nikolaj Toxværd

Nikolaj Dehlsen Toxværd er nok en ung tømrermester, men det mærker du ikke, når han arbejder på dit projekt. Han er dedikeret til sig fag, han er grundig, detaljeorienteret og afleverer ingen halve løsninger. 

Nikolaj har siden han var ganske ung vidst, at han skulle arbejde med træ og han blev hurtigt fascineret af at kunne bygge store ting med træ og et stykke værktøj. Derfor var der ingen tvivl for Nikolaj, da han skulle vælge uddannelse. Tømrervejen var det naturlige valg, og det viste sig hurtigt, at det var det helt rigtige valg. Nikolaj har en helt unik interesse og store evner inden for tømrerfaget. I en alder af blot 19 år var uddannelsen som tømrer færdiggjort og så endda med en sølvmedalje (som man i tømrerfaget har valgt er det flotteste man kan modtage) samt  Københavns håndværkerforenings flidsmedalje, som bevis for sine evner.

Både i læretiden og som udlært svend har arbejdsopgaverne været mange og forskelligartede. Det har givet Nikolaj en masse erfaring, som han hele tiden har vidst skulle bruges til mere. Målet har længe været at blive ”herre i eget hus” og da muligheden opstod, var der ingen tvivl hos Nikolaj. Tømrermester Nikolaj Toxværd ApS skulle søsættes.

Nikolaj har en helt klar ide om, hvordan han ønsker at drive sin virksomhed. Der skal være god dialog med kunden fra start til slut. Nikolaj har en grundig tilgang til de opgaver han skal lave, og han sætter en ære i, at det arbejde han skal aflevere til kunden altid er i orden.

Du skal vælge Nikolaj Toxværd som tømrer til dit næste projekt. Det vil du ikke fortryde. 

Få et uforpligtende tilbud

Alle opgaver er forskellige og derfor er det ofte en fordel at have billeder og en beskrivelse  af hvad du/I ønsker at få udført.  

Du hører fra os inden for 1-3 dage, hvor vi kan tage en snak om opgaven og eventuelt aftale nærmere om besigtigelse.

Udfyld kontaktformularen og send afsted til os. 

Kompetent Rådgivning

Overholder Aftaler

Høj kvalitet

Personlig kontakt